Aktuelt

Adam Pultz Melbye gæst hos netværket Bag kompositionen

Mandag, 8 oktober, 2018
DJBFA's nye netværk Bag kompositionen præsenterer en aften i selskab med Adam Pultz Melbye og hans "feedback double bass" i Aarhus den 16. oktober.

DJBFA har i år lanceret fire nye netværk, hvor foreningens komponister og sangskrivere kan mødes om musikken. Et af dem er Bag kompositionen, som ledes af komponist Christian Windfeld og finder sted i Aarhus.

Første arrangement i netværket var med den autralsk bosatte trompetist og komponist Reuben Lewis. Nu er Bag kompositionen klar med næste netværksarrangement med besøg af den 37-årige danske komponist og bassist Adam Pultz Melbye, som til daglig er bosat i Berlin. Adam har et bredspektret virke som kontrabassist, komponist og lydkunstner. Han arbejder især med nye instrumenale teknikker og tilgange til kontrabassen, som får instrumentet til at synge og vibrere på uventede måder.

Til denne netværksaften vil han dele ud af sin research inden for det elektroakustiske kompositoriske begreb "feedback double bass". Adam vil også tale om dannelse af kreative netværk.

Der bliver serveret grønne snacks og lidt at drikke. Samtalen med Adam vil foregå på engelsk.

Se yderligere info om arrangementet - and English version: Facebook-event: Bag kompositionen.
 

Tilmelding

Tid: Tirsdag den 16. oktober 2018 kl. 17.00-19.00.

Sted: Promus, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C.

De er gratis for medlemmer af DJBFA og/eller Koda, men kræver forhåndstilmelding hos Christian Windfeld på christianwindfeld@gmail.com mrk. "DJBFA Bag kompositionen".

Læs mere om alle DJBFA's netværk.

Foto øverst: Adam Pultz Melbye. PR-foto: Cristina Marx.