Udgivelse

Aidt/Nørlund: Housewarming

Housewarming et titlen på det nye, fælles album fra Naja Marie Aidt og Nikolaj Nørlund. Det er en duo i en helt særlig klasse. Hun er en Danmarks mest respekterede, anerkendte og roste forfattere. Han er en af vore mest produktive og anerkendte sangskrivere og producere.

Nu er Aidt og Nørlund gået sammen om at skabe en række sange med hendes tekster og hans musik. Housewarming er det første hele album, de to laver sammen. Samarbejdet er dog langtfra nyt. De har løbende blandet kreativt blod, bl.a. i forbindelse med albummet Andersens drømme og Nørlunds album Tændstik.

Nikolaj Nørlund var lige flyttet, og han inviterede Naja Marie Aidt med til sin housewarming. Hun bor i Brooklyn og kunne ikke komme, men de to begyndte at skrive sammen i en lang mailtråd, der bibeholdt emnet Housewarming, alt imens lysten til at lave et album sammen opstod. For Nørlund har det været tydeligt, at Aidt i processen har tænkt i at skrive sange. Det er ikke "tekster sat i musik", men sange opstået de to imellem.

Housewarming udkom på Nørlunds pladeselskab Auditorium 15. februar 2019.

Se mere på Nikolaj Nørlunds officielle Facebook-side.