Aktuelt

Bag kompositionen med Tobias Meier

Torsdag, 22 november, 2018
DJBFA's netværk Bag kompositionen i Aarhus får 27. november besøg af komponist og saxofonist Tobias Meier fra Zürich. Mød dine komponistkolleger og dyk ned i musikkens tilblivelse med inspiration fra Tobias Meier.

I netværket Bag kompositionen, som ledes af komponist Christian Windfeld, kan du møde dine komponistkolleger og en række interessante internationale komponister, som tager os med bag deres kompositioner. Den 27. november er der artist talk med Tobias Meier.
 

Om Tobias Meier

Tobias Meier er komponist og saxofonist baseret i Zürich. Han har været meget aktiv på den schweiziske jazzscene i mange år, før han fokuserede på en mere personlig tilgang til nutidig musik. Lige nu leder han ensemblet Im Wald (med Frantz Loriot, Nicola Romanò, Raffaele Bossard og Matthias Spillmann), og han spiller og turnerer internationalt, f.eks. med Cold Voodoo (med bassist Silvan Jeger), percussionist Norbert Pfammatter og sanger Dalia Donadio.

Tobias Meier er også manden bag koncertserien Seismogram og Wiediker Jazzfest samt medskaber af pladeselskabet Wide Ear Records m.m. Bag alle Tobias' mangefacetterede engagementer ligger en dyb kærlighed og passion for musikken. For den løber han nye risici, og han udvikler løbende sine kunstneriske ideer.

Tobias Meier vil fortælle om Through States of Matter, et projekt som forsøger at sammenfatte hans arbejde som komponist, performer og organisator. Through States of Matter er baseret på procesorienterede tanker om at finde en forbindelse til sig selv, om individuel vækst inden for et samfund, om at take ansvar, kommunikation, udvikling af sprog, individets relation til omverdenen, om at indse forskellige parallele virkeligheder - og om at være at være på kanten af at se ind i ens eget sinds dyb.

Både i kompositionerne til sit soloprojekt og til større grupper, arbejder Tobias Meier med akustiske instrumenter (primært solosaxofon), live-elektronik, ord, lo-fi udstyr såsom båndoptagere og FM-radiosendere og indimellem også bevægelse og koreografi. Alle disse elementer står ikke alene, men skaber et symbolsk lag, som relaterer til en dybere mening i værkerne.

I denne talk vil Tobias tage sine notesbøger med, så vi kan få et indblik i den noget kaotiske skabelsesproces, som ligger bag hans solo-arbejde og nogle af hans nylige kompositioner for større grupper.

Der vil blive serveret grønne snacks og afkølede drikkevarer.

Samtalen med Tobias Meier vil foregå på engelsk.

English version - og mere info: Se Facebook-event.
 

Tilmelding

Tid: Tirsdag den 27. november 2018 kl. 17.00-19.00.

Sted: Promus, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C.

De er gratis for medlemmer af DJBFA og/eller Koda, men kræver forhåndstilmelding hos Christian Windfeld på christianwindfeld@gmail.com mrk. "DJBFA Bag kompositionen".

Læs mere om alle DJBFA's netværk.

OBS. Der ydes transportrefusion i forbindelse med deltagelse i netværksarrangementer, hvis man krydser Storebælt. Du skal rejse med billigste transportform (ikke taxa), og du kan få refunderet op til 1.000 kr. Kopi af transport-bilagene sendes til djbfa@djbfa.dk.

DJBFA's netværk drives med midler fra Kodas Kulturelle Midler.

(Foto øverst: Tobias Meier, PR-foto.)