Aktuelt

Carl Emil Petersen: Om projektlegat, natradio og at gå solo

Fredag, 27 oktober, 2017
For to år siden fik Carl Emil Petersen et af DJBFA’s store arbejdslegater til at skabe ny musik. Vi har fået en snak med ham om det færdige resultat, soloalbummet Natradio.

Carl Emil Petersen modtog i 2015 et af DJBFA’s store arbejdslegater fra Legatpuljen. I mellemtiden har han brudt med sit band Ulige Numre og udgivet sit første soloalbum, Natradio.

Hvert år uddeler DJBFA en lang række arbejdslegater og nogle enkelte store projektlegater a 100.000 kr. til skabelsen af store projekter. Et af dem tilfaldt sangskriver, sanger og DJBFA’er Carl Emil Petersen. Han brugte det på at skabe musikken, der fandt vej til hans første soloalbum, Natradio, som udkom i oktober 2017. Vi har fået en snak med ham om arbejdet med albummet, at bryde med sit band og om, hvad legatet betød for processen.

Nu er dit første soloalbum, Natradio, udkommet. Hvordan har arbejdsprocessen været med det album?

- Sangskrivningen har ikke ændret sig så meget for mig, for jeg har altid skrevet sangene meget traditionelt og på egen hånd. Jeg improviserer meget, og jeg har sådan et interimistisk lille setup med en digital båndoptager – lidt ligesom en gammel båndoptager, hvor man optager på spor. Jeg arbejder ikke i musikprogrammer. Når jeg laver musik, så laver jeg en masse rå demoer og skriver teksterne undervejs. Jeg går først i studiet, når jeg har samlet en masse sange.

- Denne gang har jeg haft mulighed for at indspille med nogle andre musikere og indspille på en mere moderne måde i forhold til, hvordan Ulige Numre gjorde. Med Ulige Numre indspillede vi mange grundspor live og som et traditionelt orkester. Og så er et par af mine nye numre lavet i Los Angeles sammen med Sune Wagner, og nogle andre sange er indspillet på Møn med et hold musikere.

 

Fra band til solist

Du brød med Ulige Numre op til dette album. Der er sikkert mange sangskrivere derude, der kender det med at skulle beslutte sig for, om man skal være i et band eller gå for sig selv. Hvilke overvejelser gjorde du dig, inden du tog skridtet?

- Jeg har gået med beslutningen rigtig længe og været meget i tvivl. Sat på en spids, så var det sikre at blive ved med at gøre det, man gjorde. Ulige Numre havde et fint omdømme ude i landet, mange folk kom til koncerterne, vi havde vundet DMA-priser og så videre. Men jeg havde jo også arbejdet på den samme måde i seks år. På den anden side af det sikre var der jo usikkerhed, inspirationen, det spændende og nye. Jeg har valgt ud fra, hvad jeg synes, kunne være sjovest. Og så må alt andet forhåbentlig følge med.

Hvad har været den største forskel på at arbejde med musikken alene og som et band?

- Den største forskel har nok været, at jeg har fået andre ører på, og at det er gået lidt hurtigere med at indspille. Med det gamle band kunne jeg godt føle, at det kunne blive meget låst, når man stod der i et dyrt studie, man har øvet det vildt meget hjemmefra og tiden tikker. Det er noget meget intuitivt ved at kunne gå i studiet med nogle numre, der stadig kan formes.

- Ulige Numre var på godt og ondt lyden af vores individuelle instrumenter, talenter og måder at spille på. Det var charmerende, men det var også svært at ændre på vores meget håndspillede lyd. I dagens musikbillede er folk virkelig vant til, at musik kan produceres på 100 måder, så man er lidt bagud på point på forhånd, når man står og spiller guitar i et studie. Jeg synes, at det denne gang var sjovt at prøve at indspille en masse instrumenter selv, rode med keyboards og plugins. Denne gang var det spændende for mig at se, hvor musikken bar hen ved at ændre min metode – og at producere musikken mere, end jeg har gjort tidligere. Bands er jo rigtig fede, men er også en lidt lukket konstellation – og kan godt have svært ved at forblive relevante, synes jeg. Med mit eget orkester er jeg glad for, at vi lukkede det på toppen, inden nogen andre afskrev det.

 

Projektlegat gav tid til musikken – og store beslutninger

Albumcoveret til Carl Emil Petersens soloalbum Natradio.Du modtog jo et af DJBFA’s store projektlegater fra Legatpuljen til skabelsen af ny musik for at kunne arbejde på dette projekt. Hvad har du kunnet bruge det til i forhold til processen med albummet?

- Det får enderne til at hænge sammen. Det giver tid til at skrive. Jeg har kunnet tage mig den tid, jeg skulle bruge. Processen har strakt sig over lang tid, hvor jeg ikke vidste, om jeg skulle køre videre med Ulige Numre eller fortsætte på egen hånd. Så jeg har næsten heller ikke spillet nogen koncerter i to år.

- Jeg fik luft i økonomien til at give mig tid til at tage denne beslutning og sørge for, at jeg fik lavet nogle gode sange og give musikken de bedste betingelser. Så jeg er utrolig stolt over, at jeg fik legatet. Der er da noget tillid i det. Og jeg sætter en stor ære i, at musikken er mit job. Det er både et stort privilegium og noget der forpligter – at jeg tager min egen musik seriøst, og at jeg kan stille krav til de folk, jeg arbejder med.

Da du søgte legatet i 2015 var der vel også usikkerhed om, hvorvidt projektet skulle blive et Ulige Numre-album eller et soloalbum?

- Ja, det vidste jeg ikke for to år siden. Jeg har jo altid skrevet sange, og jeg forsøger at blive ved med at skrive sange, uanset hvad det er til. Men undervejs gik det op for mig, at det nok var den vej, det gik. Jeg har været utrolig spændt på det, og det har måske også altid ligget lidt i baghovedet, at jeg måske på et tidspunkt skulle ud på egen hånd.

 

At skrive fra sit ståsted

Er dine sange blevet mere personlige, nu hvor du skulle skrive til et soloprojekt?

- Det har givet mulighed for at ændre på udtrykket – man kan gå lidt dybere og skrive om nogle andre ting solo end som band. Jeg har jo altid inddraget mig selv i det, men i endnu højere grad nu. Jeg kan godt lide, at man som lytter bliver usikker på, hvad der er rigtigt og forkert, og når sangskriverens liv på en eller anden måde kan spores.

- Albummet har jo fået titlen Natradio, som jeg synes er en håbefuld og ensom titel. Sådan en radio, man stiller ind på om natten på vej hjem i bil, eller når man sidder på sit værelse, og hele verden sover, og man tuner ind på en mærkelig kanal, hvor folk ringer ind og der er musik. Natradio bliver et billede på noget, der knytter folk sammen. Jeg synes, jeg ser, at der er meget ensomhed og isolation for tiden, og det har jeg også selv dealet med.

Går det tema meget igennem albummet? Hvordan vil du i det hele taget karakterisere Natradio som album?

- Det er et album skrevet i en brydningstid for mig, med det ståsted, jeg har i livet. På det her album er der meget tvivl og store beslutninger. Det handler også meget om at være i midttyverne, hvor jeg er nu. I starten af tyverne er man måske meget naiv og tror, man har alle muligheder i sit liv. Senere går det mere op for en, at man skal arbejde med det, man har. Jeg prøver så vidt muligt at skrive til min tid og min alder, hverken over eller under. Midttyverne kan være rigtig svære. Når jeg ser på mine jævnaldrene venner er de meget forskellige steder i livet. Nogle er hurtige og har fået børn, og det kører for dem. Andre ved slet ikke, hvad de skal. Og man sammenligner sig med hinanden, især i dag på sociale medier og så videre.

- Jeg håber, at Natradio på en eller anden måde kan være et håb, en lille stemme der siger, at du ikke er alene, at der er andre der dealer med det samme, og at du skal tage styring på dit liv – og turde at tage nogle chancer. Det tror jeg er budskabet på pladen, hvis der er et.


DJBFA's Legatpulje støtter den skabende fase af det musikalske arbejde med projektlegater og arbejdslegater, som kan søges fire gange årligt af alle Koda-medlemmer. De næstkommende frister er 1. november 2017 kl. 12.00 og 1. februar 2018 kl. 12.00. Læs mere om DJBFA's Legatpulje.

(Foto øverst: PR)