Aktuelt

Coachingforløb i det nye år

Mandag, 11 november, 2019
DJBFA's tilbud til komponister og sangskrivere om karrierecoaching med sparring på de professionelle udfordringer i musiklivet fortsætter i 2020. Dog under lidt andre rammer hos Bjørg Hedelykke i Valby.

Bjørg Hedelykke, DJBFA's erfarne coach for musikken skabere.Som medlem af DJBFA og/eller Koda kan du fortsat ansøge om DJBFA's coachingforløb i det nye år. Men vores karrierecoach gennem de seneste knap seks år, Bjørg Hedelykke, flytter nu sit udgangspunkt til Valby fra 1. januar 2020, hvor hun ud over karrierecoaching udvider forretningen med kreativt virke og personlig udvikling. Det betyder, at du skal tage til Valby i stedet for til Nordhavn hos DJBFA, når du skal konsultere hende.

I DJBFA er vi meget glade for at fortsætte samarbejdet med Bjørg Hedelykke, der en af de mest erfarne coaches i musikbranchen.

Invitation til reception
Det betyder også, at Bjørg Hedelykke ikke længere kommer til at have sin daglige gang på DJBFA's kontor i Nordhavn. Derfor inviterer vi til åben farvel-og-på-gensyn-reception for Bjørg onsdag den 20. november 2019 fra kl. 15.15. Se invitation til reception.

Læs mere om DJBFA's coachingforløb og hvordan du ansøger.