Aktuelt

Debatsalon: Musikken og forskningen – du kan stadig komme med!

Torsdag, 19 april, 2018
Kom med, når vi inviterer til Debatsalonen i Koncertkirken den 26. april med fokus på musikforskning. Mød bl.a. komponisterne Søren Kjærgaard og Torben Snekkestad, RMC-rektor Henrik Sveidal m.fl.

DJBFA inviterer til Debatsalonen i Koncertkirken på Nørrebro. Foto: B. Ross/Koncertkirken.Du kan stadigvæk nå at tilmelde dig Debatsalonen! Hvordan grundforsker man i musik? Og er det overhovedet muligt at "grundforske" i musik i Danmark? Vær med til at snakke musikudvikling og musikforskning torsdag den 26. april.

Vi samler gode folk fra musikmiljøet til anderledes snak om musikken. Mød bl.a.:

  • Søren Kjærgaard, komponist (foto øverst).
  • Torben Snekkestad, komponist.
  • Henrik Sveidal, rektor, RMC.
  • Claus Olesen, rektor Det Jyske Musikkonservatorium.
  • Line Fredens, Ph.d.-Fellow ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og DPU.
  • Susi Hyldgaard, komponist, formand DJBFA.

Konceptet i DJBFA's Debatsalonen er enkelt: Gode mennesker, vigtigt emne – og lidt let at spise undervejs.

I Debatsalonen stiller vi denne gang spørgsmålene: Hvordan skaber vi rum for at forske i et emne, der ikke baserer sig på evidens og eksakt viden? Hvordan grundforsker vi i musik? Hvad er forskellen på udvikling og på forskning? Hvad skal der egentlig til for, at vi betragter det som forskning? Og hvad skal grundforskning overhovedet bruges til? 

Vi går tæt på musikken med anderledes briller og samler både folk fra musikmiljøer, konservatorier og forskningsmiljøer.

Kom og deltag i debatten og mød kolleger over en let frokost. Det er DJBFA / Komponister og Sangskrivere, der arrangerer.

Vi håber meget at se dig!
 

Praktisk

Debatsalon i Koncertkirken

Blågårds Plads, Nørrebro, København

Torsdag den 26. april 2018 kl. 11.00-14.00.

Emne: Musikken og forskningen

Deltagelse er gratis. Der serveres let frokost i løbet af arrangementet. Ved udeblivelse uden afbud opkræves no-show-fee på 100 kr.

Tilmelding via mail til tg@djbfa.dk mrk. debatsalon.

(Foto øverst: Komponist Søren Kjærgaard. PR-foto.)