Udgivelse

Den Fjerde Væg: Jamais Vu

Den Fjerde Væg har netop udgivet deres fjerde album. Den fornemme franske titel kan oversættes direkte til ”aldrig set”. I den neurologiske verden er det også navnet på en sindstilstand, hvor ellers genkendelige ting ud af det blå virker fremmede.

Bandet er i nyere tid blevet en trio, og de er dermed tilbage i samme opsætning, som da de udgav deres debutalbum i 2012. De har spillet sammen, siden de var godt 15 år gamle og kender dermed hinanden særdeles godt. På Jamais Vu har de samlet brudstykker fra de mange år og lavet sangene og tekster som en slags collage af minder, tanker og ikke mindst de brud, som har præget medlemmerne.

Som de selv siger: "Det var en ny måde at se hinanden igennem vores historie på." Jamais Vu er desillusioneret drømmepop, men netop drømmene viser en vej fremad og giver plads til lys i mørket. Hør mere om Den Fjerde Væg i Mediano Musics podcast.

Jamais Vu udkom 28. februar 2020.

Læs mere