Udgivelse

Efterklang: Altid sammen

Syv år efter deres seneste studiealbum, Piramida, udgiver Efterklang nu Altid sammen; bandets første dansksprogede album og en udgivelse, der atter cementerer Efterklangs unikke evne til gang på gang at revitalisere sig selv.

Efterklang består af: Casper Clausen (vokal), Mads Brauer (synths, elektronik) og Rasmus Stolberg (bas).

Albummet udkommer i kølvandet på en overgangsrig periode fyldt med eventyr og kreative frirum. Det største nybrud er dog klart, at forsanger Casper Clausen for første gang synger og skriver på dansk

Altid sammen indeholder bl.a. singlen “Vi er uendelig”, der udover forsanger Casper Clausen har topmodellen Helena Christensen på musikvideoens rolleliste.

Albummet udkom den 20. september 2019 på bandets eget pladeselskab Rumraket i Norden og på engelske pladeselskab 4AD i resten af verden.

Se mere på Efterklang.net.