Aktuelt

ES21: Artist talk med Astrid Sonne

Mandag, 26 november, 2018
Astrid Sonne er gæst i årets sidste møde i netværket ES21. Og Sandra S. Borch deler ud af viden og kontakter til Berlins elektroniske musikscene den 12. december.

Kom med, når DJBFA og DKF's åbne netværk for elektronisk musik og omegn, ES21, inviterer til netværksmøde onsdag den 12. december kl. 13 på Støberiet på Nørrebro.

Årets sidste ES21-møde vil præsentere artist talk med Astrid Sonne, som vil fortælle om sin baggrund, inspiration og teknologiske tilgang til sin eksperimenterende musikproduktion på det anmelderroste album Human Lines.

Drowned in Sound skrev blandt andet om albummet: "This is an excellent album and should appeal to anyone interested in contemporary composition, avant-garde electronic music or travelling between different worlds and zones".

Dagens anden gæst er Sandra S. Borch fra kunstscene-platformen Passive/Aggressive. Hun er bosiddende i Berlin og vil dele viden og kontakter m.m. til den elektroniske musikscene i netop Berlin.
 

Praktisk

Tid og sted: Onsdag den 12. december 2018 kl. 13-16 på kulturcenter Støberiet, Blågårds Plads 5, København N.

Arrangementet er gratis og åbent for alle Kodas medlemmer. Af hensyn til catering og begrænset deltagerantal: Tilmeld dig ved at sende en mail til Jan Lippert på newsound21@gmail.com. NB. Arrangementet er nu fyldt op, og der er oprettet venteliste!

ES21's arrangementer bliver til via Kodas Kulturelle Midler.

OBS. Der ydes transportrefusion i forbindelse med deltagelse i netværksarrangementer, hvis man krydser Storebælt. Du skal rejse med billigste transportform (ikke taxa), og du kan få refunderet op til 1.000 kr. Kopi af transport-bilagene sendes til djbfa@djbfa.dk.

(Astrid Sonne: PR-foto)