Aktuelt

ES21: Jomi Massage artist talk og meet the bookers

Fredag, 15 juni, 2018
DJBFA's netværk ES21 inviterer den 21. juni til artist talk med Jomi Massage og "meet the bookers", hvor du kan få din PR gennemgået af tre branchefolk. Få ledige pladser!

ES21, DJBFA's åbne elektroniske netværk, inviterer til Elektro-dag på Nørrebro torsdag den 21. juni kl. 12-15. Eftermiddagen byder på artist talk med Jomi Massage alias Signe Høirup Wille-Jørgensen, sangskriver, sanger og kvinden bag pladeselskabet The Being Music. Hun har arbejdet sammen med forfattere, dramatikere, dannet lydtapet til radiodramaer, film og teaterstykker og er selvfølgelig også kendt fra støjrockbandet Speaker Bite Me.  

Dagen indeholder også en "Meet the bookers"-session, hvor din PR kan få brugbart besyv med på vejen af nogle fremtrædende elektroniske bookere og pladeselskabsfolk, når vi spørger dem, hvad der skal til for at komme igennem nåleøjet med ens musik. Panelet består af Andreas Korsgaard Rasmussen fra Proton & Alice CPH, Michael Gaardsøe fra 48 timer-festival og Jens Berents Christiansen fra Rump Recordings.
 

Baggrund på Meet the bookers:

Michael Gaardsøe er manden bag 48 timer-festivalen på Nørrebro og koordinerer Copenhagen Music Maker Space m.m. En erfaren og kyndig kulturskaber med stort netværk på tværs af elektronisk musik-, kunst- og kulturscene i København.

Andreas Korsgaard er en dreven booker inden for elektronisk musik og eksperimenterende musikscene i det hele taget. Han er del af PROTON og er booker på Alice CPH. Læs også om hans overvejelser om at booke til Alice.

Rumpistol alias Jens Berents Christiansen er et dansk enmandsband med eget pladeselskab og omfattende turnevirksomhed i hele verden med en electronicamusik bestående af bl.a. ambient, dub, IDM og techno. Er også med i indiebandet Kalaha.
 

Praktisk

Arrangementet er gratis og åbent for alle Kodas medlemmer. Dette ES21-arrangement er primært for deltagerne på A-opholdet Elektronisk Bølge, som fandt sted i maj. Men der er også plads til et par ekstra deltagere, så tilmeld dig efter først-til-mølle-princippet. Der kan maksimum være 15 deltagere af hensyn til, at alle kan få tid til at få tygget deres PR igennem i meet the bookers-programpunktet.

Det sker torsdag den 21. juni 2018 kl. 12-15 på Støberiet, Blågårds Plads 5, København N.

Program
Kl. 12: Frokost & Musik fra Elektronisk Bølge 2018.
Kl. 13: Artist talk: Jomi Massage.
KL. 14: "Meet the bookers"

Tilmeld dig ved at sende en mail til Jan Lippert på newsound21@gmail.com. NB. Opdatering 18. juni: Arrangementet er ny fyldt op, men du kan evt. komme på venteliste ved at skrive til Jan.

Hvis du er tilmeldt mødet og vil have din PR gennemgået af bookerne, så indsend den senest mandag den 18. juni til Jens på rumpistol@gmail.com. Det er ikke et krav, at man indsender PR-materiale, det er et tilbud. 

ES21's arrangementer bliver til via Kodas Kulturelle Midler.

Foto øverst: Jomi Massage. Fotograf: Hreinn Gudlaugsson.