Aktuelt

Første nye medlemmer via kunstnerisk optagelse

Fredag, 31 august, 2018
Nu er 18 nye komponister og sangskrivere blevet en del af DJBFA via foreningens nye mulighed for kunstnerisk optagelse. Velkommen til!

De 18 nye DJBFA'eres medlemskab er blevet muligt, fordi komponisterne og sangskriverne i DJBFA i år valgte at indføre en helt ny mulighed i foreningen: Kunstnerisk optagelse.

Før blev medlemmer udelukkende optaget i DJBFA på baggrund af Koda-indtægter. Det kan man stadigvæk. Men det er også muligt at blive medlem på baggrund af sit kunstneriske virke i stedet. Her skeles der ikke til Koda-indtægter, men til indsendt musik og ansøgning.

Ansøgningerne om kunstneriske optagelse i DJBFA er blevet vurderet af et udvalg bestående af nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer. I første runde har de nu optaget 18 fortrinsvist unge komponister og sangskrivere i foreningen.

Er du sangskriver/komponist og endnu ikke medlem af DJBFA? Eller kender du en, der burde være det? Måske er du Light-medlem af DJBFA? Så skal du være opmærksom på, at Light-ordningen slutter ved udgangen af 2018. Søg medlemskab via kunstnerisk optagelse eller Koda-indtægter.

Se, hvordan du bliver medlem af DJBFA.