Udgivelse

Fryd Frydendahl & Lars Greve: Solhverv

Til solhverv den 21. juni 2019 udkommer værket Solhverv af Fryd Frydendahl og Lars Greve på forlaget Roulette Russe. Solhverv er en lyd- og billedeudgivelse, hvor musiker Lars Greve har komponeret musikken, og fotograf Fryd Frydendahl har taget fotografierne. Udgivelsen er et sanseligt portræt af Vestjylland, hvor de to barndomsvenner er opvokset. Materialet til Solhverv er skabt i samarbejde med borgere i Ringkøbing-Skjern.

Solhverv består af to formater, det visuelle og auditive. Udgivelsens første halvdel tager afsæt i lokal forankring og borgerinddragelse, og den anden halvdel er alene skabt af Fryd Frydendahl og Lars Greve og er deres personlige portræt af Vestjylland. Musikken, komponeret af Lars Greve, består af tre numre opkaldt efter og inspireret af de årstider, som værket blev skabt under; sommer, efterår og vinter.

Lars Greve er også en del af gruppen Girls in Airports, og han er medlem af DJBFA's bestyrelse. Udgivelsen Solhverv består af en 38 siders fotobog inklusive en LP.

Se mere hos Roulette Russe.