Aktuelt

Har du penge til gode fra DR Arkivaftalen?

Fredag, 7 december, 2018
Rettighedshavere til musikdramatik, nodemateriale-leje og tekster i grafisk form brugt i DR's udsendelser kan have penge til gode via Copydan Arkiv.

DJBFA har en administrationsaftale med Copydan Arkiv om midler fra Copydan Arkiv.

Det er ikke altid, det lykkes Copydan Arkiv at finde alle rettighedshavere, selvom både DR’s rapportering og deres egne systemer samler det meste op. Derfor kan musikkens rettighedshavere også selv søge om pengene.
 

Hvem kan søge?

Komponister, tekstforfattere og musikforlæggere til disse typer værker, i disse programmer, brugt på disse DR-platforme for mindre end tre kalenderår siden kan have penge til gode.

Altså alle tre krav opfyldt, i op til tre år efter DR-brug.
 

Hvem kan ikke søge?

Du kan ikke søge, hvis dine værker ligger på DR’s Bonanza-sider. Du kan ikke søge til DR-transmissioner af musikdramatik. Den brug er ikke omfattet af DR’s 2015-aftale med Copydan Arkiv.
 

Hvornår kan jeg søge?

Du kan søge løbende. Husk at ansøgningen skal være fremme inden udgangen af tre kalenderår efter DR’s brug, fx DR-brug i 2017 – du skal have søgt senest 31. december 2020.
 

Hvordan kan jeg hjælpe med dokumentation?

Du skal henvise til:

  • en bestemt DR-kanal eller bestemt URL på dr.dk med dato og tidspunkt.
  • en bestemt programtitel.
  • et bestemt værk.
  • din rolle i skabelsen af værket.
     

Hvor søger jeg?

Send en mail til arkivaftale@koda.dk
 

Flere spørgsmål?

Send en mail til arkivaftale@koda.dk eller ring til Jens Carlsen på +45 33 30 63 60.