Udgivelse

Heidie Clemens: Der er kun én vej

Den altid nærværende sangerinde, komponist og sangskriver Heidie Clemens fra Aarhus er aktuel med sange fra sit nyeste album Der er kun én vej.

Heidie Clemens har den sjældne evne at kunne skrive og synge sange, som vi alle kan spejle os i. Hun forholder sig hudløst ærligt til emner og situationer, som vi alt for ofte har svært ved at sætte ord på, og hun har modet til at gå helt ud til kanten og udfordre vores holdninger til livets store og små spørgsmål.

Heidie Clemens samarbejder igen med sine to musikere, Rasmus Steenberg (piano, vokal) og Poul Erik Jørgensen (bas). Sammen forløser de intentionerne i hendes musik med den største elegance og forståelse. Arrangementerne er også denne gang skabt i samarbejde mellem Heidie Clemens og Rasmus Steenberg.

Se mere på heidieclemens.dk