Udgivelse

Henning Flintholm & Manickam Yogeswaran: Scandinasia

Scandinasia er et musikalsk samarbejde mellem to komponister fra hver sin kulturelle baggrund. Sammen deler de ud af den musikalske viden, de har fået ved at skabe og spille musik i mere end fire årtier i Skandinavien, Europa og i Asien. Albummet indeholder stemmer og instrumenter fra Skandinvaien og Asien, og komponisterne blander traditionelle lyde med moderne instrumenter.

Manickam Yogeswaran er sri lankansk sanger og komponist, som har specialiseret sig i sydindisk klassisk musik. Ligesom Henning Flintholm har han base i Berlin til daglig.

Danskfødte Henning Flintholm er uddannet inden for europæisk klassisk musik. Han udviklede en stor interesse for den skandinaviske traditionelle musik og musik fra andre verdensdele. Han spiller bl.a. klaver, keyboard og bansuri (nordindisk klassisk fløjte).