Aktuelt

Hvordan søger man støtte fra De Kulturelle Midler?

Torsdag, 5 oktober, 2017
Koda inviterer til medlemsmøde om, hvad man kan søge støtte til og hvordan via De Kulturelle Midler den 26. oktober. Arrangementet streames også live.

Hvert år afsætter Koda "kulturelle midler", der medvirker til, at der skabes ny musik og sang. Midlerne er en fast procentdel af de penge, som Koda henter fra brugen af musik. DJBFA og de øvrige komponistforeninger administrerer hver en del af De Kulturelle Midler. F.eks. er det kroner fra De Kulturelle Midler, der uddeles i form af legater i DJBFA's Legatpulje og Produktionspulje samt bruges på målrettede A-ophold for komponister og sangskrivere.

På grund af et nyt EU-direktiv samt bestemmelser fra Kodas bestyrelse har det fra 2017 været muligt for alle Kodas medlemmer at søge støtte til aktiviteter og via legater i de fire medlemsforeninger - DJBFA, DPA, DKF og Musikforlæggerne - også selvom man ikke nødvendigvis er medlem af den pågældende forening, men "kun" medlem af Koda.

DJBFA og de andre foreninger har dog også stadigvæk visse tilbud, som stadig kun kan søges af foreningens egne medlemmer, da de er finansieret af kontigentmidler. Hos DJBFA drejer det sig bl.a. om refugierne i Berlin og på Samsø samt DJBFA's sociale legater.

Du kan blive klogere på det hele, når Koda inviterer til medlemsmøde den 26. oktober. På mødet kan du høre de fire foreninger fortælle om de forskellige puljer, som de hver især uddeler støtte fra.
 

Program og tilmelding

Arrangementet finder sted torsdag den 26. oktober kl. 16.30-19.00 hos Koda, Lautrupsgade 9, 2100 København Ø.

Kl. 16.30 Velkomst ved Kodas formand, Niels Mosumgaard.
Kl. 16.40 Introduktion til Kodas kulturelle midler, herunder om de gennemførte ændringer.
Kl. 17.00 Overblik over støttemulighederne i de enkelte foreninger, DKF, DPA, DJBFA og Musikforlæggerne.
Kl. 17.45 Spørgsmål fra medlemmerne til foreningerne (plenum).
Kl. 18.15 Social hour med lidt mad og drikke og mulighed for individuelle spørgsmål til foreningerne.

Læs også om arrangementet hos Koda her.

Tilmeld dig her.

Har du ikke mulighed for at deltage i arrangementet i København, kan du se med hjemmefra, da Koda livestreamer arrangementet på www.koda.dk.