Udgivelse

IKI: Oracle

Den anmelderroste og DMA-vindende vokalgruppe IKI er aktuelle med deres tredje studiealbum, Oracle. Albummet er produceret af den danske lydkunstner Mike Sheridan og føjer nye elektroniske lag af mystik til  IKI’s eksperimenterende, hypnotiske lydunivers.

IKI består af fem kvinder fra Norge, Finland og Danmark, alle med base i København. Sammen arbejder de med deres vokaler som bærende instrumenter og improvisationen som kunstnerisk redskab. Ved brug af maskiner og pedaler manipulerer de deres egne stemmer live på scenen. Musikken, som opstår i et dragende her-og-nu-øjeblik sammen med publikum, spænder over trancelignende soundscapes til ulmende avantgarde beats og strukturer.

IKI er: Anna Mose (DK), Kamilla Kovacs (DK), Jullie Hjetland (DK/NO), Guro Tveitnes (NO) og Johanna Sulkunen (FIN).

Oracle udkom den 23. marts 2018.

Se mere på IKI's hjemmeside.