Aktuelt

Invitation: DJBFA Hædersprisfest 2018

Fredag, 22 juni, 2018
DJBFA inviterer til den årlige Hædersprisfest, hvor vi fejrer musikken – i år i nye rammer på Hotel Cecil! Det sker onsdag den 12. september 2018. Tilmeld dig allerede nu.

DJBFA byder indenfor til DJBFA Hædersprisfest 2018 på spillestedet Hotel Cecil i København (tidl. Jazzhouse) onsdag den 12. september.

Aftenen hvor musikken hyldes og årets priser uddeles til to bemærkelsesværdige komponister, det nye håb og én der har gjort noget særligt for musikken. Aftenen byder derudover på taler og musikalske indslag. Glæd dig bl.a. til unikke nykomponerede fortolkninger af hædersprisernes værker.
 

Program

Kl.19.00: RECEPTION: Velkomstdrik og mad af Chili John.
Kl. 20.30: PRISFEST: Taler, hyldester til prismodtagere og musikalske indslag.
Kl. 22.30: EFTERFEST: Hæng ud i baren eller dans i salen.

Er du DJBFA-medlem og kommer langvejs fra til hædersprisfesten? Så kan du få refunderet dine transportudgifter. Se mere via Medlemsservice.

Der kommer løbende mere nyt om Hædersprisfesten på DJBFA's hjemmeside, hvor vi senere løfter sløret for aftenens optrædende bands og solister, konferencier med mere. Du kan også følge med i nyt om Hædersprisfesten, invitere andre DJBFA- eller Koda-medlemmer m.m. i Hædersprisfest-eventen på Facebook.

Se hvordan det så ud, da DJBFA afholdt Hædersprisfest i 2017.
 

Tilmelding

Pga. begrænset kapacitet på Hotel Cecil er der tilmelding efter først-til-mølle-princippet. Alle medlemmer af DJBFA og/eller Koda er velkomne.

Meld dig til festen ved at skrive til djbfa@djbfa.dk med "Prisfest" i emnefeltet.

Hædersprisfesten bliver til med støtte fra Koda Kultur.

Foto øverst: Anne Linnet var blandt hædersprismodtagerne ved DJBFA's Hædersprisfest i 2017. Fotograf: Daniel Nielsen.