Udgivelse

Jan Lippert Hard Company: Hard Jazz

Jan Lippert Hard Companys tredje album er på gaden. Guitarist Jan Lippert er, efter at have spillet akustisk jazz i 00’erne og elektronisk jazz på forrige album med bl.a. Rumpistol, nu på et visit tilbage til rødderne i jazz/rock-land. Musikken er her skrevet af Lippert (guitar) og Hans Emborg (bas), og den tager bl.a. afsæt i en amerikansk fusionstradition fra 1970/80erne og nordisk klassisk musik samt indspil fra elektronisk musik.

Musikken tilstræber på én og samme gang at være hjemme og ude gennem de billedskabende møder mellem nordisk noir og fusion, som tilsammen sætter et originalt, ukonventionelt præg på jazz/rock-traditionen.

Jan Lippert er desuden leder af DJBFA's elektroniske netværk ES21 og abejdsopholdene Elektronisk Bølge.

Se mere om Jan Lippert Hard Companys album her.