Aktuelt

Kåring af Odenses bedste musikformidler

Onsdag, 23 januar, 2019
DJBFA kårer Odenses bedste musikformidler i forbindelse med P3 Guld.

Fredag den 25. januar 2019 kl. 10-12 løber konferencen Fremtidens Musiklytning af stablen i Magasinet i Odense. Konferencen er et samarbejde mellem DJBFA, DPA, Odense Kommune og DR.

Senere på eftermiddagen kårer DJBFA Odenses bedste musikformidler.

DJBFA ønsker at sætte fokus på formidlingen af musik. At finde og hædre en person der kan finde/opdage/spotte musik og videreformidle det til en større gruppe af mennesker.

Personen skal have et professionelt indblik i, hvad der rører sig og have en kvalificeret holdning til det, der bliver formidlet. Personen kan have mange indgange til sin formidling – det kan være en bibliotekar, anmelder, pladesælger, blogger, booker eller DJ eller noget helt fjerde.

Det er Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, der uddeler prisen.

Se Facebook-begivenheden Kåring af Odenses bedste musikformidler.

Kåringen af Odenses bedste musikformidler sker:
Fredag den 25. januar 2019 kl. 14.30-15.30
I Studenterhus Odense
Amfipladsen 6, 5000 Odense.

Både Fremtidens Musiklytning og Kåring af Odenses bedste musikformidler sker som en del af optakten til P3 Guld lørdag den 26. januar i Odense.