Udgivelse

Kim Larsen: Sange fra første sal

Albummet indeholder 12 sange, der blev indspillet i 2018 i Kim Larsens lejlighed i Odense i april, pånær to sange, der blev optaget på et hotelværelse i Aarhus i august.

Sange fra første sal har været orkestreret hele vejen fra start til slut af Kim Larsen selv. Sangskrivning, indspilning, mix, rækkefølge, titel, coverbillede osv.

Hjalmer og Jørn Ørn, der har indspillet albummet sammen med Larsen, har følgende fælles kommentar: "Det har på alle måder været en utrolig oplevelse med albummet Sange fra første sal. At være med i hele processen, fra den første spæde øver til de sidste mixrettelser, har været større end noget der kan sættes ord på. Vi er blæst helt bagover over modtagelsen, som vi, på Kims og egne vegne, siger tusinde tak for."