Udgivelse

Kira Skov: I nat blir vi gamle

Kira Skov havde travlt med andre projekter og drømte egentlig om en pause fra at udsende plader. Siden debuten med Kira & The Kindred Spirits i 2002 har Kira Skov formået at skrive, indspille og udgive et nyt album næsten årligt. Senest udkom The Echo of You (2018), som var skrevet til Kira Skovs afdøde mand, Nicolai Munch-Hansen, som gik bort i 2017, kort tid inden udgivelsen af det anmelderroste og prisbelønnede album med Maria Faust, In the Beginning.

Kira Skov ville tage en pause fra turneer og på adskillige opfordringer dykke ned i et bogprojekt om sorg og sit eget liv. Men da hun gik i eksil og fordybede sig, blev det hurtigt til digte, sangtekster og brudstykker fra en mere abstrakt kreativ åre. Hun opfandt en måde at blande inspirationer fra det danske sprog med sin egen historie og omverdenen. “Pludselig sad jeg alligevel med guitaren i hånden og komponerede med udgangspunkt i de danske ord og tekster, jeg havde skrevet,” siger Kira Skov. Resultatet blev til I nat blir vi gamle.

I nat blir vi gamle udkom 8. november 2010 på Stunt Records.

Se mere på Kira Skovs hjemmeside.