Udgivelse

Lise Westzynthius: JA

Lise Westzynthius er klar med sit femte soloalbum, JA, som udsendes den 14. september 2018. Det følger op på det kritikerroste album Tæt på en kold favn fra 2012, der var Westzynthius' første album med udelukkende dansksproget materiale.

Med JA demonstrerer Lise Westzynthius en stor grundro, glæde og varme – men på vanlig Westzynthiusk manér giver hun også plads til kroppen, vreden, sorgen og humoren. Albummet rummer ti enkle, store sange om dét at være menneske i en ofte skør verden. Sange, der tør stille eksistentielle spørgsmål: Hvem er DU egentlig? Hvor vil du hen? Og tillader du den bevægelse? JA er et album, hvor kontrasterne er overalt – for sådan er livet nu engang.

Få mere info på Lise Westzynthius' hjemmeside.