Udgivelse

M. Rexen: The United Kingdoms Part 1 – An Endless Sea of Honey

An Endless Sea of Honey er første album i et samlet værk med titlen The United Kingdoms fra M. Rexen alias Michael Rexen.

"Wild Style" kalder Rexen selv sin genre, for ligesom alt andet ved Rexen trodser musikken velkendte rammer. M. Rexen og hans band The Human Shields vinder dedikerede fans med hver eneste liveoptræden. Det har været afgørende for Rexen, at alle i bandet er mennesker, han har en nær relation til, og at de repræsenterer en diversitet i alder og køn.

Michael Rexen er globetrotter i det indre og det ydre rum. Han er født i De Forenede Arabiske Emirater, bosiddende i en yurt et ukendt sted i Danmark. Han har rejst Pakistan rundt med Gunga Sain, arbejdet på boreplatforme i Egypten, været institutionaliseret i Danmark. Rexen har oplevet kærlighed, storhed, svigt, smålighed, og han rejser både i sit indre og ydre rum som et åbent, nysgerrigt og rummeligt væsen.

Hør bl.a. liveoptagelse af "Love in Three Stages".

Få mere info på M. Rexens officielle Facebook-side.