Udgivelse

Mads Houe & The Quavers: Make New Sense

Mads Houe & The Quavers er et innovativt orkester ledet af den aalborgensiske trommeslager, bassist og komponist Mads Houe Sørensen. Siden gruppens begyndelse i august 2015 har The Quavers indspillet debutpladen Mass Quave, som har høstet fine anmeldelser på bl.a. Jazznyt og i Jazzspecial og derudover airtime på bl.a. Radio Jazz og DR P8 Jazz. Musikken henter inspiration fra en bred vifte af genrer, idet bandet både spiller funk, swing og i nordisk jazzet stil.

I maj 2019 vendte gruppen tilbage med albummet Make New Sense, som er udkommet på Sound Seduction. Få bl.a. et indtryk af albummet i form af denne live session fra Finland Studio.

The Quavers består af Jakob Lundbye (trommer), Salvador Olmos (guitar), Andreas Bergholt (klaver og synth), Benjamin Kronborg (percussion), Dan Hejslet (trompet), Mads Kirkegaard (Altsax) og Tadas Pasaravicius (tenorsax).

Se mere på Mads Houe & The Quavers' officielle Facebook-side.