Udgivelse

Mars & Holly: Lårkorte tanker

Ny dansksproget synthpop eller bare to chokoladebarer: Mars & Holly udgav debut-EP’en Lårkorte tanker den 13. marts 2019. Mars & Holly forbinder maskulint med feminint, planet med plante eller krigsgud med kristtjørn – og er samtidig bare navnet på to chokoladebarer. Bandet består af sanger og pianist Amy Horn samt producer og instrumentalist Mikkel Bech-Hansen (tidl. Minds of 99).

Lårkorte tanker er en samling pulserende popproduktioner, som stadig formår at prikke hul på flere stilarter. Sangene afbilder en verden, som former sig af relationer. Den kan tages dybt alvorligt, og man kan danse sig igennem den på samme tid.

“Vores forskelligheder er grunden til, at musikken får sin dynamik. Vi er gode venner og enige om en masse ting, men vi tænker og arbejder på hver vores måde. Og det er den uoverensstemmelse, som skubber musikken ud på spidsen, hvor den for alvor bliver spændende, fordi den rummer kontrasterne og både er let og tung, stærk og svag eller fræk og seriøs på samme tid”, forklarer Amy.

Se mere på Mars & Hollys officielle Facebook-side.