Udgivelse

Mette Juul: Change

Jazzsanger, sangskriver og guitarist Mette Juul udgiver 6. september 2019 albummet Change. Her viser Mette Juul nye sider af sig selv i intime solo, duo- og triosessions.

Change er indspillet i Mette Juuls eget hjem, i New York og i Sverige. Med hendes stemme og guitar som anker har sangene udfoldet sig i øjeblikke i mødet med musikerne i studiet. Medvirkende på albummet er også Lars Danielsson, Ulf Wakenius, Heine Hansen, Gilad Hekselman og Per Møllehøj. Albummet består både af fortolkninger og originale sange, skrevet af Mette Juul.

Juul er internationalt anerkendt og anmelderrost for udgivelser som There Is a Song (2015) og Moon on My Shoulder (2012).

Change udkommer på Universal Music.

Se mere på Mette Juuls hjemmeside.