Udgivelse

Mette Kirkegaard: Simple Matters

Singer-songwriter Mette Kirkegaard udsender nyt album den 13. oktober 2018. Titlen er Simple Matters, og albummet er indspillet i Austin, Texas. Titelnummeret "Simple Matters" er en catchy sang, som er skrevet med den legendariske Nashville-sangskriver Kostas Lazarides alias Kostas. "Simple Matters" handler om alle de simple ting, der dog alligevel blev svære med kærligheden.

Mette Kirkegaards stemme er unik, i nogle sange slæbende som Lucinda Williams, andre med en vibrato, der minder om Joan Baez, mens andre har en skrøbelighed som Mary Chapin Carpenters. Vellydende fra fuldt band til helakustisk, Mette tager americana-traditionen ind under huden med sange, der rimer på tyngde, men stadig holder hun sine musikalske rødder til den nordiske håbefulde folketone. Mette kørte til Montana for at skrive sange med Kostas, efter hun mødte ham i The House of Songs i Austin.

Mette inviterer til release og optræder solo på Nytorv 5, 3. sal i København i anledning af det nye album den 13. oktober 2018 kl. 14-17.

Læs mere om Mette Kirkegaards release-koncert og album.