Udgivelse

Mia Dyberg Trio: Ticket!

Den danske altsaxofonist og komponist Mia Dyberg bruger inspirationen fra William Burroughs til at skabe et mindefærdigt og tankevækkende freejazz-album med titlen Ticket!  På albummet er Mia Dyberg i godt selskab med Asger Thomsen på bas og Dag Magnus Narvesen på trommer. 

Nummeret "Ticket" indleder albummet med en rå saxofon og bas i et åbent rum, hvor en begyndelse afsøges i stilheden. Trommerne vælter ind, og musikken bevæger sig hurtigt fremad og opbygger en spændende kollektiv improviation af tyk elastisk bas og moden saxofon og trommer.

På albummet når vi også til albummets længste nummer, "The First Track", som er blandt albummets mest mindeværdige. Her danner gruppen en stærk rytmisk bund, som giver plads til uhæmmet udfoldelse fra hvert medlem og fra trioen som helhed. Dyberg skaber en fyldig og følelsesladet tone med sin saxofon, mens bassen fortsætter kraftigt og trommerne uforudsigeligt.

Ticket! udkom i juli 2018 på pladeselskabet Clean Feed.

Læs mere på Mia Dybergs hjemmeside.