Aktuelt

Mindeord om Michael Hove

Onsdag, 31 oktober, 2018
Mindeord om komponist og saxofonist Michael Hove (1950-2018) skrevet af komponist Torben Kjær.

En fantastisk musiker, komponist og arrangør er ikke mere i denne verden. Og hvis der findes en himmel for jazzmusikere, er der nok blevet mærkbart højere til loftet ved Michaels ankomst!

Første gang jeg så Michael, var i Repriseteatret i Holte, hvor jazzen stortrivedes hver lørdag eftermiddag fra 1967-70, hvor musikere mødtes på kryds og tværs, og nye talenter kom frem i lyset. Der stod Michael, ung, slank og vandkæmmet og spillede altsax med det helt fantastiske drive, der var hans særkende i hele hans karriere som musiker, komponist, arrangør og også kendetegnede ham som menneske.

Han spillede tidligt med musikere som Erling Kroner, Svend Baaring og Jan Kaspersen. Han uddannede sig på Berklee School of Music i Boston og hos saxofonisten Lee Konitz. Han spillede i Radiojazzgruppen, som jeg dirigerede fra 1973-77, og vi blev de bedste venner og kolleger.

Michael havde en formidabel stilsans og flair for både det lige og det skæve. Han var den fødte leadsaxofonist med den autoritet, det kræver, han bevægede sig hjemmevant rundt i genrer som teatermusik, det Brecht/Weillske univers, cabaret, filmmusik og kirkemusik - og så selvfølgelig den vildeste jazz.

Jeg ved det, for vi har været der sammen! Vi har rejst sammen, vi har grinet sammen og også grædt sammen et par gange!

Michael havde sans for det store orkester. Det hørtes i Radiojazzgruppen, hvis leder han var fra 1981-87, og hvor han tegnede sig for en del af repertoiret. Han blev medlem af Lars Togebys Creme Fraiche Big Band, Thad Jones’ Eclipse Big Band, og fra 1990 var han medlem af Radioens Big Band i mere end 20 år.

Michael var det mest elskelige menneske, man kan tænke sig, og der er stor respekt om ham. Han var et meget humoristisk menneske, der så de skæve og finurlige vinkler i alt. Han var også et meget dybt menneske, med hvem man altid kunne tale om livets store spørgsmål, hvadenten det handlede om musiknørderier som line writing og fordoblinger, eller om alle de andre ting, livet også er fuldt af.

Michael gav sig selv helt og fuldt, menneskeligt og musikalsk. Han var kompromisløs, men venlig, han var generøs, altfavnende og åben. Han havde i sin musik og som menneske en meget stor og smuk tone, som i hvertfald ramte mig lige i hjertekulen, siden jeg hørte den for første gang.

R.I.P. Michael.

- Torben Kjær.