Aktuelt

Netværkshygge med besøg af Marie Frank

Onsdag, 3 april, 2019
DJBFA's østjyske netværk Klubben Vest inviterer til nyt netværksmøde med besøg af Marie Frank, der spiller musik og fortæller om sit liv og karriere. Det sker søndag den 28. april. Kom med!

Netværket Klubben Vest samler DJBFA'ere i det østjyske til hyggelige arrangementer, ny inspiration og fælles middage. Kom med, når netværket inviterer indenfor i KulturKlinikken i Randers til en en hyggelig aften sammen med dine kolleger og besøg af Marie Frank.

Denne aften vil Marie Frank spille sin musik og fortælle om sit liv og karriere. Marie er lokal forankret musiker, som har en flot karriere gennem 20 år. Vi glæder os fantastisk meget til at byde Marie velkommen og tilbringe en aften i hendes dejlige selskab!

I 2019 markerer Marie Frank 20-året for debutalbummet Ancient Pleasures, der vandt hende en sikker plads i danskernes hjerter, og blev en del af soundtracket for en generation.

Ancient Pleasures tog både publikum og medierne med storm. Den karakteristiske sangerinde og sangskriver fik store hits med sange som ”Symptom of My Time”, “Save a Little Love” og ”Heart of Saturday Night” – og da musikåret ’99 blev gjort op ved Danish Music Awards, modtog Marie Frank priserne som Årets Danske Sangerinde og Årets Nye Danske Navn og for at have begået Årets Danske Popudgivelse.

Lige siden har Marie fulgt sin musikalske nysgerrighed og sans for den gode melodi, og det er senest kommet til udtryk med udgivelser på dansk.

Marie Frank står desuden også bag DJBFA's arbejdsophold Ødemarkssange, hvor en gruppe sangskrivere mødes og skriver ny musik sammen på Sydfyn til august. Læs mere om Ødemarkssange og muligheden for at komme med.
 

Praktisk

Dato: Søndag den 28. april 2019 kl. 18.30-22.00. 

Sted: Hans Bojes allé 42, 8960 Randers SØ.

Netværksarrangementet er åbent for alle interesserede, og gratis for medlemmer af DJBFA og/eller af Koda.

Vi med et lækkert måltid mad kl. 18.30 (gratis for medlemmer. 100 kr. for medbragte gæster). Kl. 19.30 går Marie Frank på scenen.

Vi håber at se masser af lokale musikere og musikelskere. Der er 35 pladser, og tilmelding er nødvendig og bindende! Gæster, som ikke er medlemmer, bedes indbetale 100 kr. for maden forud for arrangementet på mobilepay 22 86 12 67.

Tilmelding: skriv til karolinebudtz@gmail.com.

OBS. Der ydes transportrefusion i forbindelse med deltagelse i netværksarrangementer, hvis man krydser Storebælt. Du skal rejse med billigste transportform (ikke taxa), og du kan få refunderet op til 1.000 kr. Kopi af transport-bilagene sendes til djbfa@djbfa.dk.

DJBFA's netværk drives med midler fra Kodas Kulturelle Midler.

(Foto øverst: Marie Frank fotograferet af Kim Wendt).