DR: Fremtiden er uden musikgenrer

Thomas Garlov
Jazz, folk eller pop. Genrerne er på vej ud. Vi vælger i stedet musikken ud fra den stemning, vi gerne vil opnå eller være i. Sådan skal vi også præsentere musikken i fremtiden, siger DR´s musikchef, Jakob Marstrand.
1 kolonne
DR MUSIK samler kanalerne P2, P6 Beat, P7 Mix, P8 Jazz, Musikstyring, Karrierekanonen og Diskoteket. Jakob Marstrand blev chef for DR Musik i august 2017. Han har arbejdet med musik i DR siden 2000 – først som vært, producer og producent.

Moodmusik. Ordet findes ikke i den danske ordbog. Men måske snart. Ligesom ordet „dinermusik“.
De nye ord skal beskrive, hvordan vi danskere lytter til musik i fremtiden.

Og mange gør det faktisk allerede, forklarer DR’s musikchef, Jakob Marstrand. Han har budt på en kop kaffe for at fortælle, hvordan vi bruger og lytter musik, og hvilke udfordringer det giver for Danmarks største medievirksomhed.
– De store streamingtjenester har allerede stor succes med at præsentere musik på en helt anden måde. Så det er faktisk ikke en fjern fremtid. Hvis du vælger at lytte til musik via for eksempel Spotify, så lokker den streamingtjeneste jo hele tiden med musik, der svarer til dit humør eller den situation, du er i. Det er et såkaldt moodbaseret valg. Dinermusik for eksempel. Og den måde at præsentere musikken på er blevet en stor succes. Den tager ikke udgangspunkt i, at du skulle holde særligt af en bestemt
musikgenre.
En genreformateret kanal som f.eks. P8 Jazz falder med andre ord lidt skævt, hvis man tager de nye briller på.
I stedet skal der tænkes i aktiviteter. Er jeg på vej ud på en løbetur? Hvilken musik passer til dét? Skal jeg løbe i højt tempo? Eller er jeg på vej til at skulle lave lektier? Hvilken musik passer så til dén situation?
Lidt frækt kunne man altså påstå, at ideen om at have genrebaserede musikkanaler er fortidig. Den relativt nye musikchef er fuldstændig klar over dén udfordring.

– DR’s præsentation af musikken vil blive ændret markant i den kommende tid. Vi er i gang med at udvikle et digitalt musikopdagelsesunivers, hvor man bliver præsenteret for musikken på helt nye måder. Vi har indtil nu haft stor succes med vores radiokanalstruktur, hvor kanalerne er formateret efter musikkens genrer. Men i den digitale verden skal musikken præsenteres ud fra stemninger og brugssituationer, og med udgangspunkt i vidende og kuraterende værter.

DR’s svar på streamingtjenesternes automatiserede musikudvælgelse ud fra for eksempel stemninger eller hvad man sidste lyttede til, er lige nu at satse på stærke værter.

– Spotifys måde at tilbyde musik på er smart. De har lavet en algoritme og tilbyder musik, der ligner dét, du lige har lyttet til. Men det giver dig jo kun mere af det, du selv bad om. Og dermed bliver du altså ikke udfordret musikalsk.
Med stærke musikværter vil vi præsentere musik, som du måske slet ikke kendte, men som du så opdager,
at du godt kan li.
– Og på dén måde ønsker vi, at lytterne skal få et mere personligt forhold til vores værter; hvor de kender værten og stoler på hendes evner som kurator, og nyder at få de overraskende indspark, tilføjer Jakob Marstrand.

Den nye musikchefs største udfordring er lige nu, at det næsten kun kan gå for langsomt med at ændre musikpræsentationen.

– Egentlig burde vi allerede nu have et digitalt musikopdagelsesunivers, hvor folk kunne gå på opdagelse.

"Vi ser lige nu ind i en generation af musiklyttere, som er meget mindre fastlåste i forhold til genre

- Vores problem er, at vi i denne overgangsfase er nødt til at have to måder at præsentere musikken på. Lidt firkantet kan man sige, at folk over fyrre faktisk er super glade for den nuværende radiokanalstruktur. Så vi opgiver ikke bare radioplatformen. Men omvendt ved vi som sagt, at de unge lyttere ikke lytter til musikken på den måde. De er vant til en personalisering. Så den nye digitale præsentation er et must. Hvornår vi sætter turbo på, kan jeg endnu ikke sige, men det skal være snart.

Men kan det overhovedet lade sig gøre at præsentere musikken uden de kendte musikgenrer?

– Det er faktisk det store spørgsmål. Vores lytterundersøgelser viser, at de unge slet ikke inddeler musikken i de musikgenrer, som vi gjorde før i tiden. Den unge lytter beskriver i stedet musikken ved at sammenligne den med
anden musik. „Det lyder som …“. Det kan give nye spændende muligheder. For det betyder også, at brugerne er mere åbne i deres musikopdagelse. Det, der overlever fra radio – og fortsætter ind i den digitale musikopdagelse –
er de vidende værter. Den kommende musikvært kan tillade sig at sige, at „hvis du kan li´ dén slags musik, så tror jeg også, at du vil blive positivt overrasket over dette nummer…“ og så spille noget helt andet. Uden at lytteren forsvinder væk – simpelthen fordi lytteren har tillid til værten som kurator.

Jakob Marstrand medgiver dog, at der er en fare ved, at det i højere grad bliver op til enkeltpersoner, hvilken musik, DR spiller.

– Men jeg er i virkeligheden nok mere bekymret for, hvis vi ikke hurtigt gennemfører denne nye måde at tænke vores musikpræsentation. For så forsvinder de unge lyttere ud til de musiktjenester, hvor de musikalske overraskelser er få. Og det synes jeg er en farlig udvikling for vores musikliv. Det er vigtigt, at vi arbejder aktivt med at styrke nysgerrigheden. Det gør vi heldigvis også allerede. Hvis jeg skal nævne et eksempel, så kunne det for eksempel være radioprogrammet „Jazz for Jazzhadere“. Det program havde Benjamin Koppel som vært og havde netop en ambition om at ville overraske positivt i sit musikvalg. Vi skal turde pege og vi skal også turde spille musiknumre så mange gange, at vores lyttere opdager, at de holder af dem. Det er sådan, at vi skaber både hits og musikglæde. Lad mig give dig et eksempel fra min egen musikopdagelse. Havde jeg kun fået tilbudt musik, som jeg på forhånd vidste, at jeg kunne li, så var jeg aldrig stødt på det første album fra Agnes Obel. Det overraskede mig helt fantastisk. Og det fortæller mig, at der er brug for DR som musikformidler også i fremtiden.

" Genrerne bliver mindre vigtige, ...det handler om brugssituationen. DR skal derfor flytte sig fra flow og genre over mod at tilbyde digitalt og ud fra brugssituationer.