Du skal også iscenesætte din musik

Thomas Garlov
Der laves så meget spændende musik, at succes i høj grad også handler om at iscenesætte dig som kunstner, siger Ronni Vindahl, der blandt andet samarbejder med MØ og produceret MØ’s debutplade.
1 kolonne
Ronni Vindahl: Tre gode råd til succes for din musik. 1. Gør dig klart, at din succes både handler om musikken og også om at iscenesætte dig som en særlig kunstner. Du skal skille dig ud fra mængden med begge dele. 2. Arbejd målrettet med selve brandingen af musikken og dig som kunstner. Hvordan vil du skille dig ud? Hvad vil medvirke til at give dét billede? Er der særlige medier, der er mere vigtige end andre? Hvad skal der til, for at gøre de medier interesserede? 3. Arbejd ud fra et mål om, at du skal syne så særlig, at folk selv begynder at opsøge dig. Brug dit netværk til at skabe hype. Vær ikke bange for at vente med at signe din kontrakt med et musikselskab til, at du synes, at du har skabt det optimale billede af din musik.

Han var med til at forme musikken for MØ, der lige nu er den største danske internationale musiksucces.
Ronni Vindahls øre for at ramme dén musik, der ender øverst på hitlisterne, har nu ført til, at Sony har bedt ham om at finde nye kunstnere til eget selvstædigt musikselskab under Sony.
Men selv lægger Ronni Vindahl ikke skjul på, at succes på ingen måde kun handler om selve musikken.
– Det handler i lige så høj grad om at skabe en hype omkring musikken, som det handler om musikken i sig selv. Man kan lidt groft godt sige, at du skal arbejde med at give musikken en form for værdi. Det kan lyde lidt let at sige.
Men det er vigtigt, at din musik har premiere det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Og det kan du faktisk godt arbejde med. For det handler om at få din musik til at syne så særlig og spændende, at folk begynder at opsøge
dig. Jeg tror, at der en del kunstnere, der kommer til at gøre det modsatte.
Og det gavner ikke. Du skal ikke være dén, der opsøger. Chancen er meget større, hvis du kan skabe den omvendte interesse, hvor folk bliver nysgerrige, og får lyst til at opsøge dig Og de skal helst føle, at de selv opdager
potentialet i din musik.. siger Ronni Vindahl og supplerer så:
– Det handler i høj grad om at afkode, hvad der er smart at gøre. Og det er ikke ulovligt også at bruge de små tricks. Hvis det hjælper at betale en publicist for at skrive om din musik, så skal du måske bare gøre det.

MUSIKBRANCHENS HOVEDPINE

Iscenesættelse handler derfor også om at acceptere at tænke i branding. Og du brander både via musik og via din egen person.

– Det handler for eksempel også om, hvordan du opfører dig på de sociale medier. På den måde kan du faktisk nå rigtig langt uden overhovedet at have et hit, hvis du er dygtig til selve iscenesættelsen.
Men det er så også lidt at en kunst at ramme rigtigt i brandingen. Du skal hele tiden have øje for, at musikken er en slags aftryk af tiden. Og at din succes derfor afhænger af, om du rammer det rigtige på det rigtige tidspunkt.
Er du ikke i kontakt med, hvad det er, der er „in“, så skubbes du ud …eller endnu længere ud.

– Men selvfølgelig handler det om, at du starter med at have skabt noget, som du selv tror på. Så det starter naturligvis med den kreative arbejde omkring det musikalske. Men der er lang vej fra den kreative proces til at opnå succesen som kunstner. Den største hovedpine for hele musikbranchen er, hvordan man skiller sig ud i mængden og får skabt denne interesse… og så hvordan man får opretholdt den interesse, siger Ronni Vindahl, og fortsætter:

– Som kunstner skal du på et eller andet tidspunkt afgøre med dig selv

RONNI VINDAHL (født 1982) Producer, sangskriver og komponist, har bl.a. produceret MØ’s debutalbum, No Mythologies To Follow. Medstifter af Boom Clap Bachelors, og har ud over MØ arbejdet med kunstnere som Kendrick Lamar, Avicii og et hav af internationale writers. Ronni Vindahl har netop startet eget musikselskab i samarbejde med Sony.

om du vil gå dén vej, hvor du er helt vild troværdig overfor dig selv som kunstner. Og så acceptere, at det kan betyde, at interessen måske ikke buldrer. Eller om du skal sige ja til at arbejde med hele denne iscenesættelse og måske også justere din musik i forhold til det.
Heldigvis giver digitaliseringen også nye muligheder, så du ikke længere kun er afhængig af, at du kan fange de store selskabers interesse. Du kan jo gøre meget selvfor at skabe interessen.
Og endelig, så er det da også vigtigt, at du ikke glemmer at turde lege med musikken. Det dummeste er jo at miste det, som du startede med. Nydelsen er jo også at mærke, at folk falder for det, som du også selv brænder for. Så du skal turde lege musikalsk. Og også bevare det senere i din karriere – at skabe rum for at lege kunstnerisk.