Aktuelt

Få et bedre overblik over dit arbejdsliv i 2018

Torsdag, 2 november, 2017
Et tilbud til alle komponister og sangskrivere, som gerne vil have mere overblik over deres musikalske arbejdsliv i det nye år.

Bjørg Hedelykke hjælper dagligt komponister med overblik over arbejdslivet.I løbet af fem møder snakker vi os frem til, hvordan du får et overblik i dit arbejdsliv og i din hverdag lige nu.

  • Hvad skal du prioritere?
  • Hvad er din foretrukne arbejdsform?
  • Hvordan får du struktur i hverdagen?

Dette forløb giver dig en række redskaber og ideer til, hvordan du selv kan styrke dit virke som komponist og sangskriver. Vi tager udgangspunkt i, hvor du er i dit personlige skabende virke. Og sammen finder vi frem til, hvordan dit arbejdsliv kan blive bedre for dig. Forløbet varetages af DJBFA’s coach Bjørg Hedelykke. Bjørg Hedelykke er certificeret Co-Active Coach med 15 års erfaring og over 4.000 kunder i individuelle forløb.
 

Ansøgning

Alle medlemmer af DJBFA og/eller af Koda kan ansøge dette inspirationsforløb. Hver person kan få et forløb én gang. Forløbet registres som ”coachingforløb”.

Ansøgningerne behandles i DJBFA's Produktionspulje. Afslag offentliggøres ikke. Du kan sagtens søge til andre projekter samtidig i Produktionspulje. Der er ansøgningsfrist i DJBFA's Produktionspulje fire gange årligt, de næste gange er 1. december 2017 kl. 12.00 og 1. februar 2018 kl. 12.00.

Godkendes du til et inspirationsforløb, betaler du 500 kr. for forløbet. Resten af udgiften dækkes via DJBFA's andel af De Kulturelle Midler fra Koda.

I ansøgningssystemet skal du vælge ”Produktionspulje” og dernæst ”Coachingforløb”. KLIK HER.