Forsikring

Gruppelivsforsikring følger automatisk med i DJBFA-medlemskab, når du er fuldgyldigt medlem.

Du har også mulighed for rådgivning om billig instrumentforsikring; erhvervsforsikring; tilbud på dine øvrige private forsikringer - og opsparing til pension via DJBFA.
 

Gruppelivsforsikring

Som medlem af DJBFA er du automatisk medlem af DJBFA's gruppelivsforsikring ”Kritisk sygdom”. Gruppelivsforsikringen, der er betalt via dit kontingentet, er gældende for alle fuldgyldige medlemmer op til 70 år og dækker ved visse kritiske sygdomme. Ved henvendelse til kontoret kan du få tilsendt forsikringsoversigt og forsikringsbetingelser.

Hvis du er medlem af DJBFA Light, er du ikke omfattet af gruppelivsforsikringen.
 

Instrumentforsikring

Som medlem i DJBFA har du mulighed for at få en billig instrumentforsikring.

DJBFA's forsikringsmægler klarer alt, lige fra tilbud på forsikringer, kontrol af ny police og opkrævninger. Skadesanmeldelse foregår også via mægleren.

Denne service er en del af dit medlemskab af DJBFA og uden ekstra omkostning. For at opnå forsikringstilbud skal du være medlem af DJBFA.
 

Fakta om DJBFA Instrumentforsikring

Præmie: 1,7 % af forsikringssummen.  (For klassiske instrumenter dog 3 %*)

Selvrisiko: DJBFA dækker omkostningen på kr. 500 i selvrisiko vedr. skader, når man har en instrumentforsikring via DJBFA. Det udbetales som honorar ved indsendelse af dokumentation.

Forsikringspræmien udregnes ud fra den af medlemmet oplyste forsikringssum.

Præmieeksempler:
Præmie pr. år ved forsikringssum kr. 10.000,-  :  kr.   170,-
Præmie pr. år ved forsikringssum kr. 20.000,-  :  kr.   340,-
Præmie pr. år ved forsikringssum kr. 100.000,-: kr. 1.700,-
Præmie pr. år ved forsikringssum kr. 200.000,-: kr. 3.400,-
Præmie pr. år ved forsikringssum kr. 500.000,-: kr. 8.500,-

*Messinginstrumenter, violiner, flygel, kontrabas, cello.
 

Personlig vejledning om forsikringer

Kontakt DJBFA's forsikringsmægler: 
Carsten Palmer
Telefon: +45 70 20 35 36
E-mail: cpa@mentor-forsikring.dk

Vejledningen er gratis for medlemmer i DJBFA!
 

Rejseforsikring, Erhvervsforsikring og private forsikringer 

DJBFA's Forsikringsmægler kan endvidere være behjælpelig med rådgivning samt etablering af diverse attraktive erhvervs- og privatforsikringer til konkurrencedygtige priser.

Vores mægler har undersøgt markedet for privatforsikringer og fundet et forsikringsselskab, der både har gode dækninger og en konkurrencedygtig præmie på indbo, hus, bil, ulykke, campingvogn, rejseforsikring etc.

Han klarer alt lige fra tilbud på forsikringerne samt kontrol af ny police og opkrævninger.
 

Pension – tab af erhvervsevne

Få pension og forsikringer i én samlet pakke med særlige fordele via DJBFA!

Du kan skræddersy en pensionsordning med indbyggede forsikringer via DJBFA. Ordningen kan give dig og familien økonomisk sikkerhed både i tilfælde af ulykke og sygdom - samt opsparing til, når du går på pension.

Kontakt vores forsikringsmægler Carsten Palmer og hør om muligheder for at skræddersy din pakke med pension og forsikringer.

For at få den bedste pensionsrådgivning: Se på denne side: DJBFA Pension og forsikring, mens I taler.
 

Skattevejledning

Kunstnernes beskatning 2018. Dansk Kunstnerråd udarbejder en særlig skattevejledning til kunstnere.

”Kunstnere” er en mangfoldig og mangefacetteret gruppe, som ikke sjældent kommer på tværs af skattelovgivningens standarder, og som derfor ofte har brug for assistance.

Kunstnernes Beskatning er en kommenteret skattevejledning med afgørelser og eksempler fra praksis, som viser, at der ofte er forskellige muligheder for fortolkning af reglerne. Skattevejledningen er siden 2002 udgivet af Dansk Kunstnerråd med årlige opdateringer.

Find skattevejledningen digitalt HER.
 

Information til legatgivere

Der er forskellige typer af legater - hæderspriser, påskønnelseslegater, arbejdslegater, studierejselegater, produktionslegater mv. - og de beskattes forskelligt.

For den kunstner, som modtager legatet betyder det meget om det beskattes som almindelig indkomst, om det er skattefrit, eller om det beskattes med nedsatte legatskat. Og da den konkrete begrundelse for legatet og fondens fundats er afgørende for beskatningen, bør også giverne kende skattereglerne.

Derfor har Kunstnerrådets Skatteudvalg produceret en pjece med overskriften "Få mest ud af pengene"!

Få mest ud af pengene (PDF).