Aktuelt

Selvskrevet og DJBFA går tæt på den enkelte sang

Torsdag, 2 maj, 2019
Podcasts om gode sange fortalt af dem, der skriver dem. I samarbejde med DJBFA går Selvskrevet helt tæt på, hvordan sangene bliver til med Skammens Vogn, ML Buch og Liima.

Dette forår har DJBFA lavet et samarbejde med Selvskrevet. Benedikte Granvig står bag Selvskrevets podcasts, der zoomer helt ind på den enkelte sang - fortalt af dem, der har skrevet den.

Det har udmøntet sig i tre podcasts, hvor Selvskrevet har besøg i studiet af hhv. Skammens Vogn, ML Buch og Liima, som hver især fortæller detaljeret om, hvordan en af deres udvalgte sange er blevet til. Hvad inspirationen bag var - og hvilke valg, de har taget i forhold til musik, lyd og tekst.

Skammens Vogn: "Kender du det"
Skammens Vogn er en selverklæret selvhjælpsgruppe. Deres musik spejler deres venskab, og den bliver skabt i et rum med plads til fejl, intuition og mærkelige mikrofoner. Oliver Hoiness fra Skammens Vogn besøger Selvskrevet og fortæller om sangen "Kender du det" fra albummet Asfalt. Lyt her.

ML Buch: "Can You Hear My Heart Leave"
"Jeg vil gerne skabe plads til dig og din måde at være i nummeret på. Så jeg ikke fylder det hele," siger Marie Louise Buch alias ML Buch om sangen "Can You Hear My Heart Leave" fra 2018. ML Buch modtog i øvrigt DJBFA's Upcoming-pris samme år. Lyt her.

Liima: "Roger Waters"
Et nummer, der er blevet til på et residency i Istanbul med lyden af isbiler og en lånt basgang. Rasmus Stolberg og Mads Brauer fra Liima (og Efterklang) gæster Selvskrevet og fortæller om nummeret "Roger Waters". Lyt her.
 

Mere Selvskrevet

Podcastserien Selvskrevet har siden premieren i slutningen af 2015 bragt en række inspirerende podcast med den gode sang i centrum. En række andre komponister og DJBFA-medlemmer har tidligere været i studiet og fortælle. Bl.a. Peter Sommer, der fortæller om sangen "Ny chauffør" og Marie Key, der går bag om "Det vi sagde".

Se oversigt over alle Selvskrevets podcasts.

(Foto øverst: ML Buch, selvportræt).