Aktuelt

Seminar & Bar i Aarhus

Fredag, 17 januar, 2020
Seminar & Bar kommer til Aarhus 13. februar 2020. Glæd dig til minikurser, tapas og vin.

Sammen med Promus invitererer DJBFA til Seminar & Bar den 13. februar 2020 i Aarhus. Vi byder på to seminarer med efterfølgende tapas og vin. Hele arrangementet er gratis for alle DJBFA- og/el. Koda- medlemmer og foregår i samarbejde med Promus på Vester Allé 15.

Program torsdag 13. februar 2020:
16-18: Seminarer
18: Vin og tapas på Pica Pica

Det gode like: Skab troværdighed med sociale medier

Sociale medier er et vigtigt redskab, hvis du gerne vil ud med din musik, men de skal bruges på en meningsfuld måde. Ud over at komme med konkrete tips og tricks til brug af sociale medier vil musiker Signe Tobiassen lægge op til debat om, hvordan man som musiker kan bruge sociale medier uden at gå på kompromis med sin egen integritet og troværdighed.

Som bassist i Nelson Can, underviseransvarlig hos musikundervisning.dk, coach, pladeselskabsejer mm. arbejder Signe med at varetage kreativitet på den mest respektfulde og økonomisk bærdygtige måde.

Tips & tricks til produktion og co-writing

Claus Nissum Holm er producer og er en del af producer duo’en Seeloya, der både arbejder med nationale og internationale markeder og bl.a. har produceret for Morten Breum og Nik & Jay, hvor nummeret Magisk gik nr. 1 på radio og gik platin. 

I oplægget vil Claus fortælle om co-writing inden for kommerciel sangskrivning, og hvad producerens rolle er i processen. Derudover gives der tips og tricks til moderne musikproduktion, og der dykkes ned i konkrete produktioner, Seeloya har lavet.

Praktisk

Seminarerne foregår tirsdag 13. februar 2020 hos Promus på Vester Allé 15 i Aarhus.

Kurserne starter kl. 16 og er gratis for medlemmer i DJBFA og/eller Koda. Efter kurset inviteres du til vin og tapas.

Tilmelding

Der er et begrænset antal pladser, og deltagelse i seminarerne kræver tilmelding. Tilmeld dig her.

Hvis du kun vil deltage i den sidste del med tapas og vin, er du også meget velkommen bare at dukke op kl. 18 - det kræver ikke tilmelding.

Se også begivenheden på Facebook.