Aktuelt

Skat for kunstnere

Tirsdag, 17 marts, 2020
Hvordan beskattes du som kunstner? Dansk Kunstnerråd hjælper dig på vej med deres nye vejledning for 2020.

Almindelige dødelige kan sjældent overskue skattereglerne. De fleste af os krydser fingre i blinde, når vi får at vide, om vi skal betale penge tilbage i skat, eller om skatteguderne mon giver os noget tilbage.

Som kunstner er der endnu mere at tage stilling til, men det betyder ikke, at det hele er umuligt: Dansk Kunstnerråd har gjort det nemmere med deres opdaterede vejledning, der ganske rammende er betitlet Kunstnernes Beskatning 2020.

Det er med deres egne ord ”en kommenteret skattevejledning med afgørelser og eksempler fra praksis, som viser, at der ofte er forskellige muligheder for fortolkning af reglerne.”

Her kan du læse om bekendte emner som løn og honorar og mere eksotiske detaljer som crowdfunding, fri telefon, royalties fra udlandet og legater.

Kunstnernes Beskatning 2020 er en ordentlig moppedreng, men lad dig ikke slå ud: Læs indledningen og indholdsfortegnelsen, så du hurtigt kan se, hvad der er relevant for dig.

Find vejledningen her