Aktuelt

Skriv hits og sælg dem! del II

Onsdag, 11 oktober, 2017
Hvordan pitcher jeg min musik til andre? Hvordan skaber jeg et godt branchenetværk? Og hvordan får jeg styr på kontrakter og aftaler?

Den 8. november indbyder DJBFA, DPA og Koda til anden og sidste del af medlemsarrangementet ”Skriv hits og sælg dem”, som tager udgangspunkt i sangskriver Marcus Winther-Johns nye bog med samme titel.

Til det første arrangement satte vi fokus på sangskrivningen. Nu er turen så kommet til at kigge nærmere på processen bagefter, hvor du skal til at afsætte og skabe interesse for din musik. 

Du kan bl.a. høre om:

  • Demoer - krav til en demo, producerens rolle, 4 gode råd til din demo.
  • Aftaler og kontrakter- forlag, managers, splits.
  • Sangpitching - hvordan og til hvem, den gode tone, afslag.
  • Networking- hvordan får man et branchenetværk? Hvordan bruger man det?

Arrangementet ledes med kyndig hånd af sangskriver, musiker og forfatter Marcus Winther-John. Han får besøg af Pilfinger (sangskriver) og Christian Møller (Head of A&R, Universal Music).

Arrangementet livestreames via Koda.dk. Her kan du også se det første arrangement fra den 27. september, der handlede om selve sangskrivningshåndværket.

Læs også artikel om indholdet i første arrangement hos Koda her.
 

Tilmelding

Skriv hits og sælg dem! del II finder sted onsdag den 8. november 2017 kl. 16.30-19.30 på Lautrupsgade 9, 2100 København Ø. Arrangementet er gratis.

Det maskimale antal tilmeldinger til arrangementet er nu nået, og ventelisten er også fyldt. Du kan derfor ikke længere tilmelde dig. Hvis du allerede har tilmeldt dig, men bliver forhindret i at deltage, bedes du melde afbud til Koda, så din plads kan gå til en af sangskriverne på ventelisten.
 

Se arrangementet hjemmefra

Hvis du ikke nåede at tilmelde dig Skriv hits og sælg dem! del II, inden arrangementet blev fyldt op, kan du stadig se arrangementet fra hjemmefra. Det streames nemlig live via Koda her.