Udgivelse

Søren Huss: Sort og hvid til evig tid

Søren Huss udgiver i september 2019 sit fjerde soloalbum. Albummet har fået titlen Sort og hvid til evig tid.

Politikens anmelder Simon Lund skriver bl.a. om albummet:
"For to år siden sang Huss på den musikalske milepæl ’Midtlivsvisen’ om den urørte opvask, om at spise slik foran fjernsynet på en helt almindelig fredag og om asken i øllen som metafor for året, der er gået. Det er ikke kun i tonen, at han kigger mod Povl Dissing og Benny Andersens linjer om kaffe, ostemadder og lykken, det er også i tanken. Huss filosoferer over det store i det små.

Det fortsætter han med på sit fjerde soloalbum, ’Sort og hvid til evig tid’, hvor han læner sin ru stemme ind over klaverets molakkorder og indfanger konkrete detaljer som en efterladt og glemt kaktus i vindueskarmen eller en bunke af madpakkernes stanniol og cellofan, der gemmer på en »knap så spændstig skygge af Peter Pan«."

Søren Huss modtog DJBFA's Hæderspris i 2018.

Se mere på Huss' officielle Facebook-side.