Udgivelse

SoftWave: Game On

Duoen Softwaves debutalbum Game On indeholder et musikalsk opløftende synthpop-univers fra den gamle skole, uden ironi, attitude og stadionpumpede overgange. Albummet er starten på noget større, når popmusik, synths, hardware, kærlighed og gaming smelter sammen og fuldender SoftWave.
 
Musikken er produceret af Jerry Olsen, der sammen med sangerinden Catrine Christensen skaber catchy omkvæd, der vil bevæge din sjæl, motivere lysten til livet og fastholdelsen af glæde i mødet med eksistentielle kriser. Livet er et spil, der skal vindes med gode resultater. Med albumtitlen Game On fremhæver SoftWave det positive og sjove ved gaming fra 80’erne og frem til i dag og den effekt, det har haft på deres livskvalitet i ledtog med musikken "...Som et drug der hiver dig væk fra hverdagens alvor, ren underholdning der kan gøre dig glad – vi tager det gode fra fortiden tilbage til fremtiden," siger SoftWave.

Albummet udkom i april 2019.

Se mere på www.softwavemusic.com