Udgivelse

Sonja Hald: Supertransformer

Navnet Sonja Hald er et anagram for tekstforfatter Jonas Dahl. Sonja Hald er også navnet på den Aarhus-kvintet, som Dahl er sanger i, og de har netop udgivet deres tredje studiealbum Supertransformer.

For få år siden vandt bandet Karrierekanonen, og siden er det gået stærkt med både udgivelser og koncertaktivitet, hvor de bl.a. har spillet med kunstnere som Kim Larsen, Folkeklubben og Magtens Korridorer.

Titlen på albummet er en reference til det samfund, der omgiver os. Med gruppens egne ord er det "et alvorstungt opråb til vores samtid, som er under transformation." Tekstforfatter og sanger Jonas Dahl beskriver denne samtid med både harme og håb, og bandet udtrykker det pladen igennem med melodisk folk-rock.

Supertransformer udkom 7. februar 2020.

Læs mere