Udgivelse

Tamra Rosanes and The Rowdy Cowboys: Wine Me Up!

Tamra Rosanes and The Rowdy Cowboys er ude med det nye album Wine Me Up! den 6. oktober 2017.

Den amerikanske sangerinde og sangskriver Tamra Rosanes, som er bosat i Danmark, og hendes band The Rowdy Cowboys spiller autentisk, retro honkey tonk inspireret af lyden fra Bakersfield og slut-50'erne/start-60'erne a la Buck Buck Owens, Faron Young, Ernest Tubbs og Patsy Cline. Albummet indeholder både coversange og originale sange, alt sammen indspillet live.

Tamra  Rosanes, "The Country Queen of Denmark", har udgivet intet mindre end 16 soloalbum og har vundet en dansk Grammy. Hun blev desuden optaget i The American Traditional Old Time Country Music Hall of Fame i Iowa i 2014.

Bandet består af Tim Kristensen (gulvbas), Leif Bruun (steel guitar), Mick Rasmussen (guitar), Jesper Rytkov (trommer) ogTamra Rosanes  (vokal, guitar og violin).

Se mere på Tamra Rosanes' officielle Facebook-side.