Aktuelt

Tekstgenerator 2019: Fokus på dine sangtekster

Torsdag, 6 december, 2018
Giv dine sangtekster fuld opmærksomhed, når DJBFA inviterer indenfor på Engelsholm Højskole til A-opholdet Tekstgenerator 28. april til 4. maj 2019.

På DJBFA's arbejdsophold Tekstgenerator kan du få ny inspiration til at skrive tekster i mødet med forfattere og andre sangskrivere. På Tekstgenerator vil du også møde opholdets værter, forfatter og underviser på RMC Pablo Llambías og sangskriver og musiker Cæcilie Trier (CTM, Choir of Young Believers m.m.), der tilrettelægger forløbet. Begge værter tager udgangspunkt i dit arbejde.

Tekstgenerator gæstes bl.a. forfatter Asta Olivia Nordenhof og sangskriver og tidligere DJBFA-formand Pia Raug. Flere gæsteundervisere annonceres senere.Pia Raug gæster Tekstgenerator og fortæller om sit eget tekstarbejde. Foto: PR.

På Tekstgenerator lærer du at læse dine egne tekster bedre. Du lærer noget om, hvad der gør god tekst god og hvorfor. Du får indblik i, hvordan du kan arbejde på at skrive bedre tekster. Du får en række metoder og øvelser med hjem, samtidig med at du bliver inspireret til at arbejde.

På arbejdsopholdet vil du blive præsenteret for forskellige øvelser i stil med dem, der bruges inden for det skønlitterære. Det er øvelser, alle kan være med på, uanset baggrund, og som vil skærpe dine kompetencer i tekstforståelse og skrivning. Du vil opleve at få læst både dine sangtekster og dine øvelser i plenum, idet læsning som holdoplevelse er centralt i forløbet. At forholde sig til andres tekster er læringsmæssigt vigtigt i arbejdet med tekst.

Der vil blive skabt et trygt og fortroligt kunstnerisk rum med respekt for alle former for tekstligt og musikalsk arbejde. Du vil få mulighed for at kaste dig ud i helt nye ting i trygge rammer. Du vil føle dig klædt på til at kaste dig ud i noget helt nyt og se, hvor det bærer hen. Du vil blive mere klar over dine muligheder og valg og åbne op for nye kreative områder.
 

Fakta om Tekstgenerator 2019

  • Tidspunkt: Søndag den 28. april - lørdag 4. maj 2019 Engelsholm Højskole danner ramme om Tekstgenerator 2019. Foto: Engelsholm.
    (søndag og lørdag er rejsedage).
  • Ansøgningsfrist: 21. januar 2019 kl. 23.59.
  • Sted: Engelsholm Højskole, Engelsholmvej 6, 7182 Bredsten.
  • Projektleder: Forfatter og underviser på Rytmisk Musikkonservatorium, Pablo Llambías.

DJBFA afholder hovedparten af udgiften i forbindelse med din deltagelse, så du skal selv kun betale 1.000 kr. i deltagergebyr.

Hvis du bliver udvalgt til at deltage, vil du modtage en faktura på din egenbetaling. Hvis du ikke har betalt de 1.000 kr. inden den påførte betalingsfrist, vil pladsen med det samme tilfalde en anden ansøger.

Du skal selv medbringe dine egne sangtekster til Tekstgenerator. Sangteksterne kan være på både dansk, norsk, svensk, engelsk. Medbring mindst fem sangtekster.
 

Sådan søger du

DJBFA stiller 12 pladser til rådighed på A-opholdet Tekstgenerator 2019, og du skal ansøge for at komme med. Opholdet er kunstnerisk kurateret, dvs. der er udvælgelse blandt ansøgerne for derigennem at sammensætte det bedste hold. Kurateringen foretages af Pablo Llambías og Cæcilie Trier.

Alle medlemmer af DJBFA og/eller af Koda kan ansøge.

Der ansøges via DJBFA's ansøgningssystem. Anvend Google Chrome (eller Firefox) som browser. Opret en bruger, log ind og vælg "A-ophold". Du bliver bedt om at begrunde, hvorfor du skal med på A-opholdet samt at oploade eller linke til tre af dine sange. Der lægges dog ikke stor vægt på lydfilerne i forbindelse med dette tekstorienterede A-ophold.

Det vigtigste er, at du oploader fem sangtekster i én pdf, da udvalget primært vil kigge på disse. Vedhæft følgende filer i pdf-format: Beskrivelse af dine lydfiler og en minibiografi. Du kan også vedhæfte pressefoto.

Alle tekstfiler skal uploades som pdf, og lydfilerne skal uploades som mp3 (eller m4a) - eller link. Der må ikke være specialtegn (fx %5.&?!’) i filernes titler, og musikfilerne må ikke være for store (fx over 10 MB) – så vil du højst sandsynligt få problemer med at uploade.

I din ansøgningstekst og/eller minibiografi må du meget gerne komme ind på:

  • Hvad du forventer af din deltagelse i Tekstgenerator.
  • Hvilke bands eller personer, du har skrevet sange til.
  • Hvem dine eventuelle inspirationskilder er, hvad tekst angår.
  • Hvordan du vil beskrive din egen sangskrivning, hvad tekst angår.
  • Hvis du har specielle hensyn, der skal tages ift. mad eller lignende.

Det anbefales at lave sin ansøgning i god tid inden ansøgningsfristen, så der er tid til at få teknisk bistand fra sekretariatet, hvis nødvendigt.

SØG HER.

Ansøgningsfrist: Mandag den 21. januar 2019 kl. 23.59.

Alle ansøgere får besked i starten af februar 2019.

Har du spørgsmål til Tekstgenerator 2019? Så er du velkommen til at kontakte Pablo Llambías på pablollambias@hotmail.dk eller tlf. 27 29 11 85.