Udgivelse

Tigertræning: Dragekamp og koglekast

Dragekamp og koglekast er en ny musikudgivelse og bog fra Tigertræning. Tigertræning lærer børn at sætte grænser. Med sjove bevægelseslege og god musik lærer børn at passe på sig selv og hinanden.

Tigertræning er er bevægelseskoncept udviklet af Lise Steffensen, hvor der indgår både børneyoga, samarbejdslege og kamplege. Den 19. november 2017 udkom Dragekamp og koglekast med 13 helt nye Tigertræning-lege og masser af god musik til. Bogen af Troels Alsted og Lise Steffensen udkommer på forlaget Strombolin. Bogen er illustreret med smukke stemningsfulde malerier af Troels Alsted.

Musikken udgives digitalt og kan blandt andet findes på Spotify og iTunes.

Se mere info på http://tigertraening.dk